Kender du det, at du har sat dig for at lave noget vigtigt – måske skrive den svære mail, gå i gang med den store opgave, eller tage det første skridt mod en forandring i dit liv. Og pludselig er der intet, der er vigtigere end at gøre hovedrent, rydde op i skabet eller lige tjekke SoMe "et øjeblik".
Jeg kender det alt for godt, f.eks. når jeg tænker tilbage på, at jeg skulle forberede mig til eksamen. Uha, hvor kunne der pludselig dukke andre ting op, som virkede meget mere tiltrækkende – eller ligefrem vigtigere – end at læse. Og jeg skal være ærlig: Det sker stadig for mig. Faktisk kan jeg føle mig ret produktiv, når det sker. For hvis jeg står med en opgave, jeg ikke helt kan overskue, så finder jeg gerne noget andet fornuftigt at kaste mig over i stedet såsom hovedrengøring eller oprydning i skuffer og skabe.
Det kalder vi overspringshandlinger. Og det samme mønster gør sig ofte gældende, når vi arbejder på at ændre noget grundlæggende i vores liv – jo større forandringen er, jo større er tendensen til at finde på alt muligt andet at lave i stedet.
Det handler ikke om dovenskab
Det er vigtigt at forstå, at overspringshandlinger intet har med dovenskab eller ligegyldighed at gøre. Det handler som regel heller ikke om, at du mangler evnerne til at løse opgaven.
I langt de fleste tilfælde handler det om noget dybere:
- Frygten for at fejle – eller frygten for faktisk at opnå succes
- At du er ved at blive en anden version af dig selv, og det skaber usikkerhed
- At opgaven virker for uoverskuelig
- At vi foretrækker hurtige, let tilgængelige belønninger, f.eks. via SoMe i stedet
- Et behov for, at tingene skal være perfekte
Med andre ord: Dit ubevidste sind og dit nervesystem gør alt, hvad de kan, for at holde dig inde i din komfortzone, for så er du i sikkerhed, både følelsesmæssigt og fysisk.
Det kan ligne selvsabotage. Men det er faktisk beskyttelse.
Sådan kan du arbejde med det, næste gang det sker
Når du tager dig selv i at lave lige lovlig mange overspringshandlinger, så prøv noget af dette:
Stil dig selv nogle ærlige spørgsmål
Hvad er jeg egentlig bange for her? Hvad ville det betyde, hvis jeg lykkes? Hvad ville det betyde, hvis jeg fejler? Svarene vil ofte afsløre en eller flere begrænsende overbevisninger, som du kan begynde at undersøge – og slippe.
Tal støttende til dig selv
Noget så enkelt som at sige til dig selv "Jeg er ok, jeg er i sikkerhed" kan berolige et nervesystem, der er gået i alarmberedskab over en opgave, der reelt ikke er farlig.
Gør opgaven mere overskuelig
Bryd den ned i delmål. Jo mindre og mere konkret hvert skridt er, jo mindre modstand vil du møde.
Forbind dig til dit formål – og beløn dig selv undervejs
Husk hvorfor du er i gang, og husk at fejre de små delmål, ikke kun det endelige resultat.
Accepter uperfekthed
Undersøg, hvorfor du har så stort et behov for, at noget skal være perfekt for at være godt nok. Mindre er som regel helt fint.
Indlevelse mindsker modstanden
Når det bliver tydeligt for dig, hvorfor du laver overspringshandlinger og har konkrete redskaber til at møde dem med, vil de som regel fylde langt mindre. Du vil opleve mindre modstand og blive bedre til både at starte og fastholde arbejdet mod det, du gerne vil.
Det er præcis den slags mønstre, vi arbejder med i forløbet Forvandlingskompasset: For at kunne skabe varig forandring er du nødt til at forstå - og håndtere - hvad der reelt holder dig tilbage. Det holder ikke bare presse dig selv videre med viljestyrke, for den slipper op på et tidspunkt.
Så næste gang du tager dig selv i at rydde skuffer i stedet for at tage det næste skridt, så stop op og spørg dig selv, hvad du egentlig er bange for?
